Mulighedsrig etplansvilla på tryg og bynær adresse.
I flytter ind lige dér, hvor hverdagen fungerer helt ubesværet, og hvor både tryghed og nærmiljø følger med i pakken. Fra adressen i Særslev er der kort vej til daginstitution, skole og indkøb, samtidig med at I bor tæt på naturen, der kalder på pauser og små eventyr. Dallund Sø og Slot ligger kun en kort køretur væk, mens såvel hyggelige Bogense som Odense og deres mange muligheder kan nås på henholdsvis 12 og 30 minutter bag rattet. Villaen tager imod jer i klassisk stil med flisebelagt indkørsel og carport.
Matriklen strækker sig over 796 m2, hvor den sydvendte have ligger ugeneret bag huset og indbyder til alt fra leg og ophold til grønne projekter. Terrassen giver jer et solrigt opholdsrum i sommerhalvåret, og der er plads nok til at skabe præcis det udeliv, der passer jer. Inden døre venter 105 veludnyttede m2 i ét plan: et overskueligt og mulighedsrigt udgangspunkt for et hjem, der kan formes efter netop jeres behov. Planløsningen rummer entré og bryggers som praktiske udgangspunkter, to gode værelser, et brusebadeværelse samt et køkken og en stue i åben forbindelse, hvor samværet får lov til at fylde.
Åbent Hus hver dag med tilmelding.
Ved nærmere spørgsmål kan ejer kontaktes på tlf.: 24459899 eller mail: jakob@juulbolig.dk