fuglekildevej 26, Verninge, 5690 Tommerup

Pust nyt liv i historisk bindingsværkshus

Landsbyen Verninge er hjem for et smukt bindingsværkshus, der står og mangler ny ejer. Har du hænderne godt skruet på, og drømmer du om at bo i et historisk hjem, står vi med nøglerne til det helt rette projekt. En stor og mulighedsrig grund giver plads til udeliv, hobbyliv og praktik.
Det fine hus charmerer med lysegul facade, rødt bindingsværk og sprossede bondehusvinduer, og så ligger det i forbindelse til en stor udbygning fuld af anvendelsesmuligheder. Måske du skal have værksted, høns eller garage? Mulighederne fortsætter inden døre, og som det ser ud lige nu, får du en håndfuld værelser, to køkkener, to badeværelser, en stue og et bryggers. En god portion kærlighed og du kan forvandle huset til et hjem fuld af landlig charme.
Bolig og beliggenhed går hånd i hånd, for du skal bo i en hyggelig landsby med andre fine, gamle huse imellem de åbne marker. Her får man plads og luft omkring sig, og mens roen hersker, er der gang i det lokale liv. Verninge har både skole, vuggestue, børnehave og forsamlingshus. De daglige indkøb kan klares i nabobyen Tommerup, og når du skal videre ind til Odense, tager turen bare 20 minutter bag rattet.

Åbent Hus hver dag med tilmelding.

Ved nærmere spørgsmål kan ejer kontaktes på tlf.: 24459899 eller mail: jakob@juulbolig.dk

Scroll to Top